Det forekommer mig, at måden, vi behandler os selv på, er noget af det mest toneangivende for, hvilket liv, vi får. Det er langt vigtigere end vores ydre omstændigheder.
Vi er sammen med os selv 24/7 hele livet. Ingen anden relation er så langvarig og gennemgribende, som relationen til os selv. Alligevel taler vi ikke så meget om den og arbejder ofte ikke så direkte med den. Det er muligt at forbedre relationen til os selv, lige som vi kan forbedre relationen til andre. Det er muligt at forbedre vores indre klima, lige som vi må forbedre det ydre klima, hvis vi skal overleve og leve et godt liv.
Klimaet bør således stå øverst på vores dagsorden. Både det ydre og det indre. Efter min mening er det en af de vigtigste ting at ændre på og eftersom jeg er psykolog, beskæftiger jeg mig primært med det indre. Gennem årene er arbejdet med det indre klima blevet noget af det mest centrale i mit arbejde med klienter og det er ofte det, der har den største effekt på menneskers liv, som jeg kan opfatte det.
Du spørger måske: Har vi ligefrem en relation til os selv?
Ja. Vi har en (mere eller mindre konstant) indre dialog og vi har et indre klima, som afgør, hvordan vi har det med os selv. Vi betragter os selv og vi vurderer og dømmer os selv i forskellige situationer. Prøv at læg mærke til, hvad du går og siger til dig selv i løbet af en dag! Skriv det ned! Måske bliver du overrasket.
Ind i mellem hører vi måske os selv kalde os for ”fjols” eller ”idiot” eller siger ”hvor var det dumt sagt!” eller ”ja, så føler jeg sådan her, det er jo helt åndssvagt!”. Udsagn, som enten er direkte nedsættende eller mere subtilt afstandtagende. Vi ”vender os væk fra os selv”, når noget bliver svært eller ubehageligt. Flygter ind i en skærm eller en plade chokolade eller træningen til et (halv)maraton. Måske synes du det ”bare er for sjov” at du kalder dig selv idiot eller tyk eller doven, men det er ikke nødvendigvis sådan, du opfatter det indeni. Det kan udløse en bølge af skam, forkerthed, selvhad, tristhed, opgivenhed, ja endda meningsløshed. For hvis jeg ikke må være mig eller det ikke er godt nok med mig, mine følelser og min krop, - hvem og hvor skal jeg så være..?! Så bliver jeg hjemløs.
Det indre klima kan altså være meget hårdt og dømmende. Hos nogle er det ligefrem som en ørken. Ikke kun hos mennesker, der er deprimerede, men også hos mange andre. Ofte er mennesker ikke klar over det, fordi de har vænnet sig til det gennem et helt liv og de er ikke klar over, at det kan være anderledes. Det kan faktisk være en lang proces overhovedet at få øje på, hvad der foregår. Det er derfor, jeg har et citat på min hjemmeside, der handler om at se (sig selv) med nye øjne:
"The real voyage of discovery consists not in seeking new landscapes, but in having new eyes." Marcel Proust
Klimaet indeni kan være eller blive mildt og kærligt, støttende og omsorgsfuldt. Hos nogle er klimaet venligt, når det ”går godt”. Men bliver de syge, trætte eller laver en fejl, så vanker der med det indre spanskrør!
Det er moderne at være positiv, men ofte bliver det en overfladisk omgang
Du kan tænke nok så mange positive tanker, som du sætter dig for at tænke, fordi du har hørt, at det skal være så godt. Men hvis dit indre klima er hårdt, dømmende eller blot afstandtagende til dine egne følelser og oplevelser, så vil de positive tanker kun være et overfladisk greb, der ikke rigtig fører dig nogen steder hen. Måske virker det en periode, men så mister du grebet om det og ender tilbage i den vante ”suppedas”.
Nogle gange er den såkaldte positivitet en form for skjult aggression i mod dig selv eller andre. Du skubber det væk, som føles ”negativt”, men det er det såkaldt ”negative”, der har allermest brug for din kærlige opmærksomhed. Alt det, du ikke tør møde i dig selv, vil du automatisk komme til at tage afstand fra i andre og derfor kan det også give problemer i dine relationer til andre mennesker.
Det med at elske sig selv som sin næste, er der faktisk meget sandhed i. Problemet er, at vi ikke får kigget grundigt nok på, hvordan vi elsker andre og os selv. For den kærlighed er til tider meget begrænset og afhængig af, hvilke sider af os selv og andre, der kommer for dagen.
Hvordan bliver jeg mere venlig og støttende overfor mig selv?
Du skal ændre måden, du er sammen med dig selv på. Måden du tiltaler dig selv på. Måden du møder dig selv, herunder dine følelser, tanker og kropsfornemmelser på. Fordi jeg har arbejdet meget med dette i mig selv, er jeg blevet god til at formidle det til andre. Det er ikke en teori, - det er noget jeg har lært og lever. Det kan blive en praksis. Hver gang en følelse eller tanke dukker op, som ikke umiddelbart er rar, så kan du sætte dig ned og være sammen med den. Du kan evt. skrive noget ned om, hvad du føler og tænker og mærker – prøve at forstå dig selv, som du ville, hvis det var et elsket barn, der kom til dig og havde det svært. Du kan komme med et kærligt og støttende modsvar på papiret eller bare indeni dig selv.
Før dette kan virke, skal der sås et frø. Frøet bliver sået, når du bliver mødt med denne uforbeholdne venlighed og støtte af et andet menneske. Vi er nødt til at erfare noget, for at vi kan begynde at knytte an til det i os selv. Hvis vi i barndommen fx er blevet mødt af en blanding af eksempelvis venlighed og støtte i et vist mål, men også (udtalt eller uudtalt) kritik, perfektionisme eller afvisning af visse dele af os, så vil vi være tilbøjelige til at møde os selv på samme måde. Vores forældre er jo ikke perfekte og kan kun rumme os i det omfang, de har lært at rumme sig selv. Hvis vrede eller sårbarhed har været ildeset i vores barndomshjem, så vil vi typisk have et stykke arbejde at gøre her, for at kunne tage kærligt i mod de følelser i os selv og andre.
Hvis frøet bliver vandet og gødet og får lys fra solen (det venlige blik og den kærlige interesserede modtagelse af, hvad der måtte komme op), vokser det til en spire og med tiden en plante, som gør, at du faktisk helt ægte begynder at mærke og tro på den venlige stemme indeni.
Tænk over hvem du har mødt i dit liv, som mødte dig med et venligt smil, med omsorg, med støtte, med mildhed i blikket, - også når du havde fejlet eller var sårbar? Hvad gjorde det ved dig at blive mødt sådan? Lad fornemmelsen brede sig indeni, hvis du kan få kontakt med det. Mærk hvad det gør ved dig.
En god terapeut kan så frøet og hjælpe dig med at lære, hvordan du gøder og vander spiren. Det kan også være en god pædagog, lærer, mentor, ven, tante eller bedstefar. Når spiren bliver vandet og gødet dagligt, så vokser den og bliver en stærk og modstandsdygtig plante eller måske et træ med tiden. Den bliver en fuldvoksen værdig modstander til den indre kritiker, som kan være særdeles veludviklet og ”styre showet”. Når jeg ser spiren vokse hos klienter i min psykologpraksis, så gør det mig uendeligt glad. Jeg kan se, at de begynder at holde af sig selv på en helt ny måde og at det tilfører både dem og de mennesker, de omgås, mere fred og glæde. Det bliver til ringe i vandet, der spreder sig.
Jeg håber indlægget her har været til inspiration! Hvis du føler dig kaldet til ligefrem at påbegynde en terapeutisk proces omkring dette, er du meget velkommen til at kontakte mig!
