

Psykolog
Anne Novak
Samtaler med Nærvær
Stress og indre uro
Nærværende terapi i Ry for dig, der længes efter mere ro
Måske oplever du, at tankerne aldrig rigtig står stille.
At du ofte er på overarbejde indeni – selv når du prøver at slappe af.
Stress og indre uro kan vise sig på mange måder.
Nogle mærker det som:
-
tankemylder og overtænkning
-
uro i kroppen
-
søvnproblemer
-
træthed eller følelsen af at være overbelastet
-
irritabilitet eller tristhed
-
en oplevelse af at have mistet kontakten til sig selv
Mange mennesker fortsætter længe med at klare sig igennem, selvom de indeni føler sig pressede, overstimulerede eller udmattede. Måske er du vant til at være der for andre, tilsidesætte egne behov eller stille høje krav til dig selv.
I terapien skaber jeg et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen undersøger, hvad der ligger bag din stress eller uro. Mit fokus er ikke kun at dæmpe symptomerne, men også at hjælpe dig til bedre kontakt med dig selv, dine behov og dine grænser.
Jeg arbejder helhedsorienteret og er optaget af sammenhængen mellem krop, psyke og følelser. Samtalerne tager udgangspunkt i dig og det, du står i lige nu. Nogle oplever allerede efter få samtaler mere ro og klarhed, mens andre har glæde af et længere forløb.
Terapi handler ikke om at “fikse” dig. Ofte handler det om at skabe mere plads, selvforståelse og en mere venlig kontakt til sig selv.
Klientudtalelse:
“Da jeg startede hos Anne, var mit liv præget af stress og angst, og jeg havde svært ved at tro på, at jeg kunne få det godt igen. Med Annes hjælp fandt jeg gradvist tilbage til mere ro og tryghed i mig selv.”
— Mathias
Psykolog i Ry med nem adgang fra Skanderborg, Silkeborg og Aarhus.
Praksissen ligger centralt i Ry i rolige omgivelser med gratis parkering lige udenfor døren.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et terapiforløb hos mig kunne være hjælpsomt for dig.