Du har sikkert hørt nogen tale om ”det indre barn”, - men hvad er det for noget?
Teorien omkring det indre barn er, at vi har nogle dele af os, som ikke er modnet og alderssvarende. Vi har et indre barn, der lever i os, uanset hvor gamle vi bliver på papiret. Vi mærker som regel det indre barn, når vi bliver følelsesmæssigt ramt i en relation. Hvis vi føler os afvist af en ven eller veninde eller vi kommer op at skændes med vores partner. Pludselig føler vi os som - og taler og opfører os som - et barn på 3 år eller 5 år eller 10 år. Måske kan vi ikke mærke det lige mens det står på, men bagefter kan vi undre os over, at vi opførte os så barnligt. At vi råbte eller smed med noget eller løb vores vej. At vi ”angreb” partneren tilsyneladende uden grund. Når vi skændes med vores partner, er vores partners indre barn ofte også aktivt. Så der er både to voksne og to usynlige børn, der skændes på samme tid. Vi kan også blive trigget, hvis vi gør noget, vi ikke plejer, som aktiverer vores usikkerhed. Hvis vi fx står frem på en ny måde.
Vores indre barn bliver trigget i situationer, der udløser en følelse, der minder os om noget, vi har oplevet som børn. Selvom vi måske på nogle måder har haft en udmærket barndom (eller ikke), så har der uden tvivl været situationer, der var svære. Hvis vi, som børn, får tilstrækkelig støtte og omsorg, så kan selv en udfordrende situation være med til at modne os, vi kan lære noget af den og vi kan komme ud af den og føle os ok, selvom det var svært. Hvis vi ikke får tilstrækkelig støtte, kan det sætte sig som skam, ensomhed og nedlukning af dele af os selv.
Hvilke episoder kan have sat sig i os?
Måske blev vi mobbet og udskammet, måske blev vi skældt meget ud eller vi blev slået. Måske drak vores forældre for meget eller der var psykisk sygdom i familien. Måske var en forælder eller søskende ikke særligt empatiske overfor os. Måske var der nogle svære situationer på legepladsen i børnehaven eller i skolen. Måske fortalte vi aldrig nogen om det og der var ingen voksne (eller børn) til at hjælpe i situationen. Eller de voksne, der var der, fik grebet ind på en måde, som forstærkede vores skam eller ensomhed i situationen. Måske var der nogen, der grinede eller gabte, når vi fremlagde noget i klassen eller optrådte foran andre og nu er vi bange for, at det skal ske igen, når vi står frem med os selv...Det kan være store ting og tilsyneladende "små ting", der kan sætte sig. Det kommer også an på, hvem vi er, hvad vi har med os og hvor følsomme, vi er. Prøv ikke at dømme dig selv for det, der har været svært. Vær åben for, hvordan ting faktisk har påvirket dig. Mød dig selv, hvor du er og som DU er.
Summa summarum er vi nu voksne på papiret, men det er vi så alligevel ikke helt. Vi har et indre barn, som har været igennem en masse ting og som har brug for vores kærlighed, nærvær og støtte for at modnes og kunne håndtere livet uden at ”gå i barndom” i de svære situationer.
Like a caring mother holding and guarding the life of her only child,
So with a boundless heart of loving kindness,
hold yourself and all beings as your beloved children.
Buddha
Det kan være rigtig godt at opbygge en kærlig og støttende relation til sit indre barn. Så kan vi nemlig tage os af det. Og vi er de allerbedste til jobbet. Vi ved nemlig præcis, hvad det har brug for. Hvis vi bliver gode til at tage os kærligt af os selv, er vi ikke så tilbøjelige til at ville have at vores partner eller vores venner skal ”redde os” og ”få os til at føle os elskede og værdsat”. Vi jager ikke succes i vores studie – eller arbejdsliv på samme måde, fordi vi nu fylder os selv op med kærlighed. Vi mærker, at vi er værdige og elskede bare fordi vi er. Vi behøver ikke længere være junkies efter bekræftelse fra andre. Hvis vi ubevidst forsøger at få andre til at bekræfte os, er det ofte samtidig sådan, at vi har svært ved at tage i mod deres kærlighed og værdsættelse, fordi vi dybest set ikke føler os værdige til den. Så der er mange gode grunde til at arbejde med sit indre barn.
Jeg arbejder ofte med det indre barn i terapien, hvis det føles som om, at det indre barn er aktivt hos en klient. Jeg har indtalt en øvelse, som kan være hjælpsom til formålet. Det kan være en idé at finde et billede af dig selv som barn frem. Hvis du kan mærke omsorg for dig selv, når du ser billedet, er det en god indikator for, at du vil kunne have gavn af øvelsen og at du vil kunne lave den selv, om ikke andet så efter at være blevet introduceret til den af mig. Hvis du har nogle meget traumatiske oplevelser i bagagen, vil jeg anbefale dig ikke at lave øvelsen alene første gang, men sammen med en, der kan guide dig og være der for dig. Hvis du synes øvelsen er svær for dig eller den bringer dig i kontakt med noget stof, du ikke føler, du selv kan stå med, anbefaler jeg ligeledes at du kontakter en terapeut, som kan hjælpe dig i dit arbejde med det indre barn og de ting, du har været igennem. Hvis du har lyst til at prøve øvelsen, finder du den nederst på min side om Mindfulness. Jeg har også lavet en version på engelsk (tryk på knappen herunder):
