Søg
  • Anne Novak

Online terapi er blevet en nødvendighed

For at støtte op om regeringens tiltag i forhold til Coronavirus, har jeg lukket min klinik ned for fremmøde og inviteret mine klienter ind i mit online kliniklokale, hvor vi har samtaler over en GPDR-sikker videoløsning. Det er indtil videre gået rigtig fint. Jeg er taknemmelig for, at vi har den mulighed. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sidde i samme rum sammen, men online terapi er ikke helt dumt. Jeg har erfaring med online terapi i forvejen, fordi jeg er ansat til at lave terapi over chat og video hos We.care og jeg oplever faktisk, at det kan noget. Dertil kommer at nogle mennesker, som ikke ellers ville komme i terapi, får mulighed for det - og mod på det af denne vej. Dette bruger jeg altså normalt et antal timer på hver uge. Nu er jeg så - pga. omstændighederne - midlertidigt blevet online psykolog på fuld tid.

For at give dig, som ikke har mødt mig endnu, en mulighed for at danne dig et indtryk, lægger jeg her en lille præsentationsvideo af mig selv. For dig der allerede kender mig, giver det måske en fornemmelse af, hvordan det vil være at have en samtale gennem computeren. Det har været noget af en overvindelse for mig at lave en video og det er også en overvindelse at lægge den ud online. Men sådan må vi alle strække vores grænser i denne tid. Tag endelig kontakt på psykolog@annenovak.dk eller 28652099, hvis du ønsker en tid til en online samtale! Pas på jer selv og hinanden derude! :-)


31 visninger

Psykolog Anne Novak, Brunhøjvej 8, st.th., 8680 Ry.

Tlf.: 28652099. Email: psykolog@annenovak.dk