top of page
Søg

Før dit hjerte rigtig kan åbne, må du have fat i din styrke!

Forfatters billede: Anne NovakAnne Novak

Opdateret: 4. jul. 2023

Som ”spirituel psykolog” beskæftiger jeg mig med psykologiske processer i mennesker, men også med en lytten ind - og forholden mig til deres spirituelle proces. Dette blogindlæg åbner mere op for denne kobling, da denne kobling åbner mere op i mig for tiden. For nogle vil de ting, jeg skriver, måske lyde lidt mærkelige, for andre vil det give dyb mening. Gå med, hvis du har lyst og hvis ikke, så gå din egen vej! <3 Det har jeg stor respekt for.


I den seneste tid har jeg observeret noget hos mig selv og hos klienter: Betydningen af at have fat i sin styrke, sin grænsesætning, at stå ved sig selv. Vi kan være rigtig bange for dette. Bange for at skubbe folk fra os og bange for at blive udstødt af fællesskabet, hvis vi står ved os selv. Bange for at blive alene. Vi kan have oplevet at blive beskyldt for at være ”for meget”, ”for emotionelle”, ”for hysteriske” af såvel de indre som de ydre kritiske røster. Men det er en fejl!


Vi skal ikke være bange for vores kraft. Vi har brug for den. Dels for at passe på vores grænser. Vores grænser kan overskrides på flere måder. Det kan være seksuelt, følelsesmæssigt, fysisk, spirituelt. Dels for at erkende, at vi er herre i eget hus. Vi bestemmer. Vi kender vejen. Vi skal turde lytte til vores indre stemme, også selv om vi nogle gange kan tage fejl, fordi vi endnu ikke helt kan skelne, hvad der er hvad. Man må kende sig selv, for at kunne skelne hvilke stemmer, der kommer hvorfra. Men det lærer vi hen af vejen, hvis vi begynder at lytte. Hvis det siger ”NEJ” indeni dig, så lyt! Hvis det siger ”JA”, så lyt!



Vov at være åben og være stille med nej’et eller ja’et. Uden straks at dømme det og tolke det…



Sindet kan hurtigt gå i gang og gøre os vældig forvirrede. Vi er betingede af kultur og samfund og vores forfædre til at tænke og føle bestemte ting, til at have bestemte forventninger til os selv og til livet. Hvad vi kan tillade os og hvad vi IKKE kan tillade os.


Det tager os ofte væk fra at være, gøre og sige, hvad der er sandt for os. Vi har derfor også brug for vores kraft, for at have styrken og modet til at gå vores egen vej. Vores egen vej finder vi ved at lytte til vores mavefornemmelse og til hjertets stemme.


Hjertets stemme er nogle gange som en hvisken og nogle gange som et rungende udsagn, der ikke efterlader nogen tvivl. Men for at kunne høre hjertet, må du blive stille. I et eller andet omfang. Gå ud i naturen, sæt dig på meditationspuden, hug brænde, lav mad, dans, syng eller skriv. Gør det, der hjælper dig til at komme ind i dig selv. Ind i din væren. Eller ud af dit ”falske selv”, - dine begrænsende overbevisninger om dig selv og livet.


Vi færdes i forskellige sammenhænge: familier, institutioner, skoler, arbejdspladser, kursussteder, spirituelle fællesskaber, osv. Alle disse steder har en kultur og en leder/autoritetsfigur. Vi kan blive meget inspirerede og finde fællesskab her. Vi kan også blive forvirrede, fordi en gruppeenergi er stærk og dogmerne nogle gange står i kø.


Vi har tendens til at underkaste os de ydre autoriteter, når vi ikke har kontakt med vores indre autoritet. Der er skygger alle steder (ubevidste aspekter, forvrængninger, misforståelser) og alt præsenteres side om side med nogle gange dybe sandheder. Så det er ikke mærkeligt, at vi bliver forvirrede. Vi kan forlade os selv og vores egen sandhed, fordi en autoritet siger at ”Sådan skal det være”, ”Sådan skal man gøre”. Måske kan vi mærke, at noget trækker sig sammen indeni, når vi hører bestemte budskaber eller at vi bliver usikre på os selv eller føler, at vi ikke er gode nok, ikke passer ind, - samtidig med, at vi virkelig længes efter at være en del af gruppen. Vi bliver måske også vrede, men vi slår det hen. ”Det er nok bare mig”. ”De andre kan jo godt finde ud af det!”… Der vil jeg sige:



Lyt til dig selv. Mærk åbent ind! Hvad sker der i dig i mødet med ”det andet”? Hvad er din sandhed? Hvad virker for dig? Hvad har DU brug for?



Hjertet har en forside og en bagside. Bagsiden er styrke. For at turde åbne sig (forsiden) skal hjertet støttes af styrken på bagsiden. Så når du støtter og styrker dig selv, vil du opleve, at dit hjerte åbner mere op, så kærlighed, fred og mildhed kan strømme ud. Her føler vi os hjemme, trygge, opfyldte. Ofte prøver vi (hårdt) at komme herind, men fordi vi har fordømmelse på vrede, kraft, styrke, kan det ikke rigtigt åbne for os. Vi må derfor starte med at sætte de gode grænser og stå ved os selv, og så kommer resten helt af sig selv. Når vi begynder at tro på, at vi ikke er onde, fordi vi siger fra. Eller udtrykker hvad vi vil have.


Gør et forsøg: Prøv i en måned så vidt muligt at gå med din indre stemme i stedet for at gøre, som der forventes eller som andre synes, du skal! Bare en måned af dit liv. Se hvad der sker.


Det vil kunne give dig en ubeskrivelig glæde at komme hjem til dig selv, at begynde at gå DIN vej i stedet for en vej, der bliver dikteret udefra. At opdage, at du hele tiden har haft alle ”redskaberne” indeni dig selv. At du ved bedst. Ikke fordi du er bedre end andre, men fordi du er ligeværdig med andre. Og fordi du er den, der kender dig bedst. Og fordi du måske også er en del af noget større, som guider dig i forhold til, hvad du har brug for.


Vær opmærksom på ting, du har ”dømt ude”, fordi det var pinligt eller barnligt eller andet. Noget der giver dig glæde, noget der har en uskyld i sig, noget der minder dig om noget oprindeligt, noget enkelt, noget fint. Det kan være en hobby eller en bestemt bog, du får lyst til at læse eller genlæse, det kan være musik, dans, at skrive dagbog, at lege med et dyr eller et barn, med legoklodser med dig selv eller whatever!



“When you do things from your soul, you feel a river moving in you, a joy.”

Rumi


Det er ligeledes vigtigt at omgive dig med mennesker, som du føler støtter dig i din væren. Hvis du omgås mennesker, som er sammen på en overfladisk måde eller som ikke deler dine værdier, så vil du have svært ved at få nok kraft i din flod.


Omgås du derimod mennesker, som du kan mærke, støtter dig i at være dig, som selv har kontakt med deres dybere væren, - så vil I forstærke hinandens lys og være en stor hjælp til at få mere tillid til det indre lys. Du kan godt mærke, hvem det gør dig godt at være sammen med. Så kan der være noget med ”jamen vi har jo altid besøgt faster Gerda hver søndag!”, selvom vi får det rigtig skidt hver gang, fordi faster Gerda sidder fast i en meget negativ energi og ikke er i stand til at komme i dybden af, hvad der piner hende og derfor må ”hælde det ud over omgivelserne” med jævne mellemrum.


Der er selvfølgeligt alt muligt der. Hvordan kan vi være et godt og ordentlig menneske samtidig med, at vi lytter til vores indre stemme? ”Er det ikke bare et ego-projekt?!”- begynder den indre eller ydre kritiker så at sige. ”Nu skal du bare have det godt hele tiden, hva’?! Men hvad så med alle de andre (stakler)?!”.


Så får vi dårlig samvittighed, vi skammer os og vi lukker ned. Stopper med at lytte til den indre stemme. ’Mission accomplished’, siger den indre kritiker så. Den vil gerne holde os fast der, hvor vi hele tiden har været. Trygge i vores (smertefuldt) begrænsede selvforståelse.



“Be with those who help your being”

Rumi


Nogle gange handler det måske om, at turde først og fremmest at mærke på smerten ved at være sammen med faster Gerda på den måde, som ikke nærer dit hjerte.


At mærke egen smerte og mærke hendes smerte. At forsøge at holde den nænsomt i hjertet, at have medfølelse. Det er ikke let at være menneske og der er mange vildveje.


Faster Gerda gør ikke sådan, fordi hun er dum. Hun gør det, fordi hun er i smerte og ikke kender vejen ud. Eller ind. Det kunne være første skridt. Andet skridt er at prøve at blive hjemme, mens man er hos faster Gerda.


At ikke gå med på hendes version af virkeligheden. At blive med stilheden indeni, hvis man kan få kontakt til den. Måske kan man prøve at ”sende hende kærlighed eller fred” eller hvad man nu er i kontakt med selv, helt ubemærket, mens man sidder og lytter til hendes negative historier. ”Sende” skal ikke forstås som en meget aktiv handling. Det er mere en tilladelse, en given slip, en hensigt om at noget må bevæge sig over mod faster Gerda. Så kan det være, at hun begynder at tale på en lidt blødere og mindre fastlåst måde. Det kan også være, at hun bliver endnu mere negativ. Så må man mærke efter (tredje skridt), om man måske skal korte besøgene lidt af eller man skal nøjes med at komme hver 14. dag. Om man måske skal invitere hende med ud på en gåtur i stedet for… prøve at arbejde blidt med virkeligheden og det indre ønske, man har om mere fred og kærlighed i mødet.


Ikke tage drastiske beslutninger omkring sine relationer og skære en masse folk fra, men lytte og blidt holde det i hjertet og se, hvilket visdom der kommer til en, omkring det næste skridt.


OBS: Hvis din ”faster Gerda” direkte skader dig, enten fysisk, psykisk eller seksuelt, så skal du springe de ovennævnte trin over og bare se at komme væk! (Opsøg støtte, hvis du ikke tør at gå endnu). Det er den kærligste ting at gøre for alle parter. Det er ikke godt at lade sig skade og det er ikke godt at skade andre.


En ting er i hvert fald sikkert: Vi hjælper ikke nogen ved at sidde fast i smertefuldt samvær og bekræfte hinanden i, hvor forfærdelig og håbløs verden er. Hvor dumme, andre mennesker er. Hvor uværdige, vi selv er.


Vi tror, vi ved, hvad der er det rigtige. Nogle gange har vi bare misforstået tingene. Nogle gange kan vi ikke se det store billede. Derfor tør vi ikke tage de beslutninger, vi føler for at tage. Fordi vi er så bange for, at gøre skade på andre eller på os selv. Og det er jo faktisk smukt, - vores intention er smuk, selv når vi tager fejl og bliver bange. Men hvad nu, hvis det ikke er op til os, at overse alle begivenhedernes gang? Hvad nu, hvis vores opgave er, at bevæge os så godt vi kan fra vores hjerter? Følge vores indre stemme. Gå med den klarhed, der nu er til stede på et givent tidspunkt. Følge vores sandhed. I hengivenhed og tillid til at “Din vilje ske!”.


I et kommende indlæg vil jeg skrive mere om ”at gå kærlighedens vej eller frygtens vej”.



82 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Vrede

Vrede

Comentarios


bottom of page