top of page
Søg
  • Anne Novak

At gå Kærlighedens eller Frygtens Vej

Opdateret: 7. jan.


Et tema, jeg ofte kommer ind på for tiden med de mennesker, jeg taler med, er, hvorvidt vedkommende går kærlighedens vej eller frygtens vej. Hvad er det, der styrer dig i dit liv? Hvor træffer du dine beslutninger fra? De fleste af os er meget bekendte med frygtens vej. Vi er i vid udstrækning opdraget til at gå frygtens vej. Vores samfund er på mange måder bygget op omkring den. Vores forfædre og - mødre har gået den. Ikke udelukkende, - de har formentlig vekslet mellem frygtens vej og nogle enkelte afstikkere til kærlighedens smukke skovstier i ny og næ indtil ”hverdagen indhentede dem” og de røg tilbage på frygtens (motor)vej.


På frygtens vej går vi med livrem og seler og vi skal ikke tro, at vi er noget. Vi skal ikke skille os ud. Frygtens vej er belagt med negative tanker om os selv, om andre, om verden. Den bygger på en opfattelse af mangel. At vi ikke er nok, at vi ikke har nok, at vi ikke kan klare os, - at vi ikke har det, der skal til. At tingene nok vil gå galt. At vi hellere må holde tilbage, for tænk nu, hvis nogen skulle synes, at vi var for meget eller for lidt eller forkert på den. At vi har brug for mere. Flere ting, flere penge, mere sikkerhed.


Du kan afkode, om det er frygt, der styrer dig, hvis du mærker ind i vibrationen af den tanke eller følelse eller adfærd, du har - eller planlægger at foretage (eller afstå fra).


Giver den dig en følelse af tristhed eller frygt eller mangel? Af ikke at være god nok.

Eller har du lidt for travlt med at sige ja eller nej eller komme videre. Prøv at stoppe op! Mærk efter, hvor din impuls kommer fra? Hvad skal du væk fra? Eller hen imod? Er det kærligheden, der bevæger dig eller er det frygten?


Kunne du bare lige vente lidt og holde det hele lidt i din bevidsthed og i dit hjerte og se, hvad du så får impuls til at gøre… <3


Og hvis du ikke var bange, hvad ville du så gøre? Og hvordan ville dét føles?


Hvis du fx ønsker at flytte eller skifte job, men ikke tør at gøre noget ved det, fordi du er bange for, at du ikke vil lykkes med at finde noget bedre. Hvis du bliver i et forhold, du ikke er glad i og du heller ikke sætter ord på overfor din partner, hvad du savner eller ønsker. Eller ikke sætter grænser og finder dig i alt for meget. Eller du har lyst til at udtrykke din sandhed til din chef eller kollega eller ven, men frygter for konsekvenserne.


Frygtens vej er at sammenligne med en firesporet motorvej. Der er typisk mange tanker, når vi går her. Vi er meget i hovedet, har tankemylder og mange bekymringer om alt det, der kan gå galt. Vi forsøger at løse vores problemer med hovedet, men uden kontakt til krop (grounding og mavefornemmelse) og hjerte (hjertets stemme). Vi vejer for og i mod, vi prøver at bruge fornuften (eller er det frygten, vi bruger?). Vi prøver at være "realistiske".


Vi har gået i de spor så mange gange, at de er dybe og lette at falde i og følge. Vi skal bare lade os flyde med. Det er velkendt og ”trygt”, fordi vi kender det ud og ind. Faktisk er det smertefuldt, men det mærker vi næsten ikke, fordi vi har vænnet os til smerten og tror at det er ”bare sådan det er” og skal være.


Der er også mange andre, der går frygtens vej, så det er let at tilslutte sig og følges ad med de andre. Vi kan let bekræfte hinanden i, at det er den rigtige vej. Den sikre vej. På frygtens vej føler vi altid, at vi lige mangler et kursus mere, før vi er gode nok til at kaste os ud i det, vi drømmer om. Vi mangler nok nogle flere kontakter, det rette netværk, et bedre CV, nogle flere kunder, osv. Vi er nok nødt til at indgå i det samarbejde, der ikke føles helt godt, for vi kan nok ikke klare os uden.

Det er aldrig nok, aldrig godt nok. Hold dit udtryk tilbage, det er for farligt. Lyt ikke til din mavefornemmelse, lyt ikke til dit hjerte, det er for farligt! Tro ikke på dine drømme, de er ikke realistiske! Sådan siger frygtens stemme. Og vi kan altid finde nogle ydre stemmer, der vil bekræfte den indre frygtstemme og det tager vi som et bevis for, at den har ret.


Men hvad nu, hvis de ydre OG de indre stemmer tager fejl? Og så har du brugt hele dit liv på at lytte til dem. Med måske katastrofale konsekvenser. Måske fik du aldrig realiseret dine potentialer, dine dybere kvaliteter, dine drømme, dine visioner. Måske fik du aldrig et job, du bare elskede. Måske fik du aldrig det dybe parforhold, du længtes efter. Den dybe kontakt til dine børn. Dine venner. Måske udeblev magien. Meningsfuldheden. Glæden. Freden.


Frygtens vej er måske den, vi tænker på som den (såkaldt) ”realistiske vej”. Men hvem har bestemt, at den tilgang til livet er realistisk? Efter mine nuværende erfaringer, må jeg kraftigt protestere mod dette blændværk. Kig der, hvor du har fået at vide, ”du ikke skal kigge, for der er ikke noget at komme efter!”. Kig lige efter engang! Måske er det dér, skatten ligger begravet…!

Der er livet. Det smukke, pulserende, levende, vibrerende, fantastiske liv, som leves fra hjertet og ud. Det er Himlen på Jorden. Vi behøver ikke vente til vi dør på at komme i Himlen. Himlen er indeni dig og mig. Det indre og det ydre hænger sammen. Når vi bevæger os indefra, fra vores hjerter, bliver alt til hjertets dans. Der går vi kærlighedens vej. Og den er slet ikke farlig. Tvært i mod. Når vi går på den, er vi ægte beskyttet og støttet og guidet.


Går du på kærlighedens vej, så det at ligne med en skovsti, der skal betrædes måske for første gang og faktisk skabes, mens du går den…den er jomfruelig og fin og ny, - og jo flere gange du vandrer af den, jo mere synlig bliver den og du kan med større og større lethed finde den igen. Den åbner sig for dig. Når du går på kærlighedens skovsti, er du langsom og lyttende og du tager det hele ind og du mærker, hvad det gør ved dig og du mærker, hvor du har lyst til at sætte din fod næste gang, den skal kysse jorden.

Når du går af kærlighedens vej, er det måske med bankende hjerte til en start, men det er også med glæde og lethed og håb, - og jo mere du går af den, jo mere vokser din tillid, - til vejen og til dig selv.


Når du får en impuls dybt indefra eller fra hjertet, så gør du det. Også selvom frygtens stemmer prøver at tale dig fra det. ”ham/hun kan du da ikke ringe/skrive til!”, ”sådan kan du da ikke skrive/sige/gøre, hvad vil de ikke tænke?”. Du skal simpelthen stoppe med at lytte til frygtens stemme. Gør det alligevel! Hvad er det værste, der kan ske? Typisk er vi bange for at miste, for at blive udstødt, for at blive brændt på bålet. Men i virkeligheden vinder vi os selv og vores egen kærlighed, når vi lytter til den indre stemme og gør det, vi føler for at gøre. Og vi får mange gode oplevelser. Selv hvis nogen siger nej til os, så kan vi mærke, at vi i hvert fald havde modet til at række ud i stedet for at ”annulere” os selv, inden vi overhovedet havde forsøgt. Det er en stor styrke og en stor glæde. At sige ja til sig selv. Og jo mere vi siger ja til os selv, jo stærkere står vi og jo mere lyser vi og jo bedre kan de rette mennesker og omstændigheder finde os og så begynder tingene at komme i alignment på en meget smuk måde. Hvad har du egentlig at miste? Hvor længe vil du gå frygtens vej?


Kærlighedens vej indebærer også at være ærlig og sandfærdig omkring vores følelser, længsler, behov og grænser. At turde vise os som dem, vi er. Lade maskerne falde. Turde at være her. Sammen. Nøgne. Sårbare. Kraftfulde. Med det hele. Autentiske.

Måske kan du fornemme, at det kræver en hel del mod at gå kærlighedens vej. Indtil man finder ud af, om de nye vinger kan bære. Det kræver kontakt til din kraft og indre autoritet. Jo mere kraft, jo mere kærlighed og tillid. Måske kan du fornemme, at det for mange af os er nødvendigt med mange runder i frygtens manege, før man har fået nok.


Jeg selv har gået frygtens vej i mange, mange år og nu har jeg bare fået nok! Jeg er færdig. Færdig med at være den pæne pige, den forsigtige pige, den tilbageholdende pige, der tier i stedet for at sige min mening. Der ikke må blive vred. Der ikke må stå ved sig selv. Jeg taler fra hjertet og jeg er meget direkte. Jeg bander og svovler og jeg flyder over med kærlige ord til mennesker, jeg lige har mødt eller ikke har mødt endnu. Og det er skønt. Det er så kraftfuldt. Og det gør så godt i verden. Og jeg vil ha’ andre med! :-)


The divine feminine is rising

Freedom is calling us

Come and join me

In this dance of love and trust

All will align

On the path of love

We are so supported

So divinely guided

Let go and free fall into heaven

Sweet Heart

<3


72 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page